
Om Torte Copenhagen
Hej! Mit navn er Katharina og det er mig der står bag Torte Copenhagen, et one-woman kagestudie, som fokuserer på at gøre din kagedrøm til virkelighed. Jeg har i mange år levet i Australiens kulinariske hovedstad Melbourne, hvor jeg har arbejdet i populære og moderne caféer og en fin Michelin restaurant. Dog var min drøm at blive en del af bryllupsverdenen for at designe og skabe kager til kommende brudepar. Så jeg tog sagen i egen hånd og startede frivillig praktik i en af Melbourne's mange kageforretninger. Jeg var grebet af håndværket fra første dag og var heldig herefter at få et job hos Miss ladybird Cakes, en af Australiens førende kagedekoratører, samtidig med at jeg havde min egen lille virksomhed kørende ved siden af. Dette var startskuddet til at få åbnet min drømmevirksomhed her i København.
Når du bestiller en kage hos Torte kan du være sikker på at kun de bedste ingredienser bliver brugt for at opnå de bedste resultater. Det gælder mel, sukker, smør og alt andet der arbejdes med i køkkenet. Økologi og kvalitet står højt på dagsordnen. Alle kager er slowbaked og 100% hjemmelavet uden nogen form for kunstige tilsætningsstoffer. Jeg går lige så meget op i smagen af kagen som i udseendet og derfor gør jeg alt for at kagen til jeres begivenhed kommer til at stå flot samt smage fantastisk på samme tid, så den kan leve op til jeres forventninger. Blomster og andet pynt er nøje udvalgt fra de bedste producenter.
Torte går op i at sammensætte kage og kreativitet og designe noget unikt, som både du og jeg kan være stolte af. Noget lækkert som du kan dele med dine kære og noget der vil være med til at gøre din særlige begivenhed til et minde der huskes længe.